Hvilken støtte kan i forvente fra det danske udenrigsministerium og ambassaderne i forbindelse med kritiske hændelser?

Svaret er: Ikke så meget, som de fleste tror. Og på det felt ligger Danmark meget godt i tråd med de lande, vi oftest sammenligner os med. Udenrigsministeriet er ikke sat i verden for at hjælpe dig som privatperson eller den virksomhed, du arbejder for, når I kommer i mere eller mindre selvforskyldte vanskeligheder. Som borgere bør vi nok være glade for det, da ville koste en betydelig mængde skattekroner, hvis staten skulle fiske rejsende danskere ud af enhver kattepine. De stiller dog nogle gode, generelle ressourcer til rådighed, som I bør være opmærksomme på og anvende.

Vi møder ofte kunder og kursister, der tror, at Udenrigsministeriet vil håndtere det, hvis en medarbejder kommer i vanskeligheder ude i verden. Har en medarbejder været udsat for kriminelle handlinger eller har vedkommende problemer med lokale myndigheder hjælper Udenrigsministeriet gerne med råd og vejledning, men de kan hverken lægge ud for dine regninger, give husly eller få dig ud af fængslet, hvis du – vel at mærke set med de lokale myndigheders øjne - har brudt lokal lov. I visse tilfælde vil de holde øje med, at du bliver behandlet på ordentlig vis af lokale myndigheder, hvad enten det er immigrationsmyndigheder, politi eller retssystem, men de kan ikke tilsidesætte det pågældende lands love eller de normer, der nu engang er gældende for myndighedsudøvelsen i det pågældende land. Her kan du se en liste over den konsulære hjælp, du kan få på danske konsulanter og ambassader.

Udenrigsministeriet har et døgnåbent vagtcenter, som du kan kontakte ved akutte situationer (tlf. 33 92 11 12). Her sidder kompetente folk klar til at hjælpe med råd og vejledning, hvis jeres medarbejdere står i en vanskelig situation ude i verden. Vagtcentret sætter sjældent noget i gang for at håndtere hændelsen, deres opgave er først og fremmest at rådgive og evt. hjælpe med kontakt til advokat, pårørende eller forsikringsselskab.

Det er og bliver arbejdsgivers ansvar og opgave at sørge for et kriseberedskab og ikke mindst sikre, at medarbejderne er ordentligt klædt på til at tage vare på egen sikkerhed, når de rejser. Arbejdsgiverens juridiske ansvar for medarbejderen træder ikke ud af kraft, bare fordi medarbejderen forlader dansk jord - arbejdsgiveren skal fortsat varetage sin ”duty of care”.

Et godt sted at starte for en arbejdsgiver er at sikre, at medarbejderne har tid og mulighed for at forberede deres rejse. Udenrigsministeriet har lavet en intet mindre end genial app, der hedder ”Rejseklar”. Gennem Rejseklar kan du finde både danske og andre nationers rejsevejledninger, finde gode råd fx om at rejse med medicin eller at rejse til lande med forhøjet terrorrisiko. Ikke mindst kan medarbejderne tilmelde sig ”danskerlisten” under deres rejser, og få relevante push-beskeder, hvis sikkerhedssituationen ændrer sig i det land, de befinder sig i.

Ved større katastrofer med et stort antal danske statsborgere involveret er der eksempler på, at beredskabsenheden har udsendt medarbejdere for at lokalisere savnede og rådgive nødstedte danskere. Udenrigsministeriet kan også beslutte at evakuere danske statsborgere, hvis et større antal danskere er udsat for en katastrofe eller risiko. En national evakuering er en stor (og sjælden) beslutning, som Danmark ikke træffer alene. Det er en kostelig affære og hvis ét land vælger at evakuere sine statsborgere har det også implikationer for andre tilsvarende lande, hvis borgere vil forvente samme service. Derfor vil en evakuering typisk være noget, der besluttes og gennemføres i samarbejde med andre lande.